19. December: Panna Cotta tilsat mandelaroma m. jordbærcoulis

Så er det tid til endnu en julefrokost.
Denne gang er det mig, der er værten!!

Menuen er ganske simpel. Æggewraps med kylling og rødkålsalat.
Til dessert har jeg kastet mig ud i et projekt jeg har kigget på mange gange, men aldrig fået afprøvet: Panna Cotta!

Panna Cotta er en simpel italiensk flødedessert, der er ganske nem at lave. Og i anledning af julen, skal denne udgave selvfølgelig være i de klassiske julefarver rød og hvid, med smagen af jul!

Jeg har selvfølgelig været på jagt efter friske kirsebær!! Men som den handicappede jeg er (Jep – hopper stadig med kryk, og går nu under navnet “handi”) har jeg ikke haft mulighed for at finde en grønthandler!!
Et smut i Løvbjerg og Bilka var mere end rigeligt til mig!

Så de rød/hvide farver på altså komme fra jordbær og fløde!!!


Jule Panna Cotta med Jordbærcoulis Panna Cotta
(4 personer)

Panna Cotta består af to dele: En hvid flødebund samt et rød gelélåg.

Panna Cotta

4 dl. fløde
1 spsk. Sukrin Gold
½ tsk. vaniliepulver
1 tsk. mandelessens
5 bl. husblas

  • Læg husblasen i blød i koldt vand
  • Piskefløde og sukrin hældes i en lille gryde.
  • Varm fløden indtil det netop koger.
  • Kom vanilie og mandelessens i og rør godt
  • Tag gryden af varmen og lad den køle et øjeblik
  • Tag husblasen op af vandet og knug det godt (så vandet løber fra)
  • Kom husblas’en i den varme fløde og rør rundt til husblasen er helt opløst.
  • Fordel desserten i fire glas.
  • Lad stivne i køleskabet i et par timer – gerne natten over.
Jordbærcoulis

400 g. jordbær (jeg brugte frosne)
1 spsk. Sukrin Gold
1 tsk. vaniliepulver
3 bl. husblas

  • Jordbær, Sukrin Gold og vaniliepulver hældes i en gryde og koges ved svag varme
  • Når bærene er helt udkogte moses de med stavblender
  • Lad jordbær blandingen trække mens panna cottaen stivner
  • Læg husblas i blød i en skål med koldt vand
  • Varm jordbærcoulis’en op igen, så det næsten koger – rør rundt ofte
  • Knug husblas’en tør for vand og hæld det i jordbærcoulis’en
  • Rør rundt indtil husblas’en er helt smeltet og fordel over panna cottaen
  • Stilles på køl (min. et par timer)

 

Leave a Reply