Babymad: Havregrøds muffins




Havregrødsmuffins lavet på havregrød – ikke om jeg har kunne støve sådan en opskrift op på nettet. Der er massere af opskrifter på “havregrøds muffins” – men ingen af dem (jeg er stødt på) har indeholdt kogt havregrød. De er lavet på havregryn – og jo! De ser mega gode ud… Men når man nu står med en rest havregrød, eller bare gerne vil servere rigtig grød på en anden måde, ja så dur det altså ikke!

Derfor har jeg kastet mig ud i et – ret vellykket, hvis du spørger mig – forsøg! Og hold nu op hvor var de bare nemme og lave! Og så smager det rent faktisk godt! Som i dem her kan voksne også godt spise!

Jeg havde inviteret en kollega på brunch, og når nu jeg alligevel skulle lave til E, så kunne jeg jo lige lade en rigtig voksen smagsteste også! Jeg toppede vores med lidt mandelsplitter – muuums! Min kollega bad om opskriften, så jeg tænker at de var et hit. E og jeg er ihvertfald også fan.. De smager altså bare SÅÅÅÅ godt!!

Næste gang tror jeg at jeg vil tilsætte lidt revet gulerod til dejen også. Jeg var desværre løbet tør, så det blev ikke denne gang – men kaster du dig ud i projektet, hører jeg gerne dine erfaringer! Bare smid en kommentar nederst på siden her ↓

Vi spiser muffins’ene til enten formiddag eller eftermiddagssnack! Jeg kan også finde på at give E én som supplement til frokosten, og mon ikke de vil være et hit til morgenmaden også?


Havregrøds muffins m. blåbær og æble
(10 stk)

Opskriften består af to dele – havregrød og muffins 

Havregrød
1 dl havregryn
2 dl vand
1 tsk olie

  • Put alle ingredienserne i en lille gryde
  • Bring i kog og rør til konsistensen er fast
  • Lad grøden hvile i cirka 10 minutter

Muffins
1 portion havregrød
1 revet æble
½ tsk vaniljepulver
1 æg
1 tsk bagepulver

Topping: blåbær

  • Tænd ovnen på 180° (varmluft)
  • Sørg for at havregrøden er kølet godt ned
  • Riv æblet på den grove side af rivejernet
  • Bland havregrød, æble, vaniljepulver, æg og bagepulver sammen i gryden
  • Fordel grøden i muffinsformene
  • Sæt muffinsene i den varme ovn og lad dem bage i 25 minutter
  • Lad nedkøle inden servering

TIP: Kan serveres lune og/eller kolde

TIP: Havregrødsmuffins’ene er fryseegnet. Bare i fryseren (jeg fryser dem ned i silikoneformene) og så 1:10 min. i micoovnen, så er de klar til servering!

Leder du efter mere inspiration til mad til din baby?
Så klik dig ind på min underside her på bloggen “babyfidusen

2 Comments

  • Michelle says:

    Nu har jeg prøvet at lave dem og de er helt flydende indvendigt?? Hvad pokker kan jeg have gjort forkert

    • Madfidusen says:

      Hej Michelle
      Øv hvor ærgeligt! Har selv lavet dem flere gange, og har ikke oplevet at de er blevet flydende indeni…
      Altså de er sådan lidt bløde i det når jeg laver dem, men de holder formen når man “brækker dem over” …
      Mon dine forme er større end mine? Tænker umiddelbart du skal bage dem lidt længere tid?
      //Line

Leave a Reply