Babymad: Grøntsagsmos



Kilde: Sundhedsstyrrelsen

I en travl hverdag, med baby på armen, kan det være svært at overskue det med madlavningen – både til sig selv og til baby! Nej barselslivet er ikke bare en ferie!
Men! Hjemmelavet mos er faktisk slet ikke så uoverskueligt – og slet ikke når man laver til laaaaang tid, ved at lave portioner til fryseren!

Alle grøntsagsmosene på denne side er lavet på grøntsager, (vand) og fedtstof, og er 100% fryserparate!
Når så man tager en portion op af fryseren, tør man den lige op i microovnen, hvorefter man tilsætter enten modermælk eller modermælkserstatning, til man synes konsistensen er god!

Her på siden finder du opskrifter på:


Avocadomos

½ avocado

  • Skær avocadoen over på langs
  • Fjern stenen
  • Skrab kødet ud af skallen
  • Mos kødet med en gaffel
  • Server mosen som den er

Fryseegnet ↓
4 mdr+


Blomkålsmos

1 blomkål
1 spsk smør

  • Skær blomkålen ud i mindre buketter
  • Hæld vand i bunden af en gryde
  • Læg kålen i en si og placér den over vandet (blomkålen må ikke røre vandet)
  • Sæt låg på gryden og lad blomkålen dampe i ca. 15 minutter
  • Stik i kålen med en gaffel – når de ikke sidder fast længere er de færdige
  • Hæld blomkålen i en skål og blend med stavblenderen
  • Tilsæt smør og mix

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Blomkålsmos m. flødeost og oregano

1 blomkål
½ dl af kogevandet
1 spsk. olie
2 spsk. neutral flødeost
1 spsk tørret oregano

  • Skær blomkålen ud i mindre buketter
  • Hæld vand i gryden og put blomkålen heri
  • Sæt låg på gryden og lad blomkålen koge i ca. 15 minutter
  • Stik i kålen med en gaffel – når de ikke sidder fast længere er de færdige
  • Hæld blomkålen i en skål
  • Tilsæt kogevandet, olie, flødeost og oregano
  • Blend med stavblenderen

Fryseegnet 
6 mdr+
Husk evt. at tilsætte modermælk eller MME


Broccolimos

1 broccoli
1 spsk olie

  • Skær broccolien ud i mindre buketter
  • Put dem i en gryde med vand og bring i kog
  • Lad koge i ca. 15 minutter
  • Tjek om broccolien er færdig ved at stikke i den med en gaffel
  • Hæld broccolien i en skål med olien
  • Blend med stavblenderen – eller mos med en gaffel

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Butternut squash mos

1 stk butternut squash
1 spsk olie
1 tsk oregano

  • Tænd ovnen på 200º (varmluft)
  • Skær butternut squashen over på langs
  • Skrab kernerne ud
  • Pensel overfladen med olien og drys oregano over
  • Bages i ovnen i ca. 50 minutter
  • Mos din butternut squash med en gaffel

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Gulerodsmos

1 kg gulerødder
vand
1 spsk olie

  • Gulerødderne skrælles og skæres i 2-3 stykker
  • Put i en gryde med vand og bring i kog
  • Kog gulerødderne i 15-20 minutter
    (de må gerne være overkogte)
  • Gulerødder og ½ dl af kogevandet puttes i en gryde
  • Tilsæt olien
  • Blend med stavblenderen

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Hokkaidomos, bagt

1 stk hokkaidogræskar
2 spsk olie
2 store fed hvidløg
1 tsk oregano

  • Tænd ovnen på 200°
  • Græskaret skylles, halvveres og skæres i skiver
  • Fordel græskar skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Bland olie, hvidløg og olie i en skål
  • Pensl hokkaido skiverne
  • Bages i ovnen i ca. 25 minutter
  • Skrab kødet ud af skallen og mos med en gaffel

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Kartoffelmos

1 kg kartofler
1 spsk smør

  • Kartoflerne skrælles, skæres i tern og puttes i en gryde med vand
  • Bring kartoflerne i kog og kog i 15-20 minutter
  • Tag ½ dl af kogevandet i en skål med kartoflerne
  • Tilsæt smøret
  • Mos kartoflerne med en gaffel

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Kartoffel-/Persillerodsmos

500 g kartofler
500 g persillerod
1 spsk smør

  • Kartofler og persillerod skrælles, skæres i tern og puttes i en gryde med vand
  • Bring grøntsagerne i kog og kog i cirka 20 minutter
  • Tag ½ dl af kogevandet i en skål med kartofler og persillerod
  • Tilsæt smøret
  • Mos med en gaffel – giv evt. mosen en forsigtig tur med stavblenderen, men pas på at konsistensen ikke bliver “slimet

Fryseegnet 
6 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Sød kartoffel mos 

1 stor sød kartoffel (700 g. ca)
vand
1 tsk smør

  • Den søde kartoffel skrælles og skæres i små tern
  • Put kartoffelternene i en gryde med vand
  • Kog i ca. 20 minutter til de er møre
  • Behold ca. ½ dl vand
  • Blend kartofler, vand og smør med stavblenderen

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Ærtemos 

300 g. ærter
1 tsk olie
vand

  • Ærterne puttes i en gryde med vand
  • Kog i 10-15 minutter
  • Hæld det meste af vandet fra (Lad ½-1 dl være tilbage i gryden)
  • Tilsæt olien
  • Blend med stavblenderen

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Ærtemos m. hvidløg

300 g. ærter
1 tsk smør
vand
1 stort fed hvidløg

  • Ærterne puttes i en gryde med vand
  • Kog i 10-15 minutter
  • Hæld det meste af vandet fra (Lad ½-1 dl være tilbage i gryden)
  • Tilsæt smøret
  • Pres hvidløget og bland med ærterne
  • Blend med stavblenderen

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


 

Leave a Reply