Kødboller i (chili)fad




Mad i fad… Eller godt og blendet fra køleskabet, som jeg også kalder det, er en oplagt mulighed for at få bugt med skjulte skatte fra det kolde dyb… Rester og slatne råvarer gives nyt liv, når det blendes til uigenkendelighed og hældes over en eller anden form for kød… Og jeg elsker det… Den oplagte mulighed for at lokke lidt ekstra vitaminer i det grøntsagsforskrækkede folkefærd (mænd og børn!!) Hehe – hurra for en generalisering, der vidst ikke helt holder…

Nej, pjat til side.. Kødboller i fad, lyder ikke specielt spændende eller eksotisk… Og det er det egentligt heller ikke… Men godt, det smager det altså..! Man kan vel næsten heller ikke fucke en ret med kød og sovs op.. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig!

Jeg har valgt at lave en yderst spicy version, hvilket faldt i ganske god jord herhjemme.. Jeg spiste lidt creme fraiche til, og så tænkte jeg ikke meget mere over den brændende fornemmelse… Well, jeg er også en kende følsom når det kommer til chili, og der skal ikke så meget til, før jeg synes det prikker.. Men det skal altså ikke stoppe mig i at bruge det i madlavningen.. Hehe…


Kødboller i chili fad

1 portion kødboller

3 dl vand fra kødbollerne
350 g blomkål
1 ds hakkede tomater
4-5 bl frisk basilikum (ca. 2 g)
10 skiver jalapeño
250 ml madlavningsfløde
2 tsk sambal olek (med top)
1 spsk taco krydderi

  • Kødbollerne laves efter opskriften – husk at gemme vandet 
  • Blomkålen koges mør (hvis du da ikke allerede har en rest)
  • Kødbolle-vand, blomkål, hakkede tomater, basilikum, jalapeño, madlavningsfløde, sambal olek og taco krydderi puttes i en skål og blendes med stavblenderen
  • Put kødbollerne i et ildfast fad
  • Hæld saucen over
  • Sæt fadet i den kolde ovn
  • Bag retten i 45 minutter ved 180º (varmluft)

Serveres med fintsnittet hvidkål, creme fraiche og frisk basilikum

Velbekomme!

Leave a Reply