Soyaristet hvidkål m. bacon





Så er der tilbehør til det low carb spisende folkefærd!

Når man spiser low carb, kommer man næsten ikke udenom kål! Jeg har altid kål i mit køleskab, enten blomkål, hvidkål eller spidskål. Jeg varierer gerne udbudet, så vi kan spise lidt varieret.
Denne gang er det så hvidkålen, der står for skud, og selvom bloggen har massere af bud på hvordan man kan tilberede sådan en fætter, så er det altså lidt fristende at kaste sig ud i nye projekter fra tid til anden.

Denne gang har jeg dog ikke været ude i at opfinde den helt dybe tallerken. Jeg tog nemlig udgangspunkt i en gammel opskrift, stegt hvidkål m. bacon, og tilføjede en lille ny ingrediens: Soya!

Jeg bliver gang på gang forbløffet over, hvor lidt der egentligt skal til, for at skabe noget helt nyt!
Har I nogensinde skiftet en enkelt ingrediens ud i en ret, og end med et helt nyt resultat?

Vil du se flere opskrifter med hvidkål? Så klik her…


Soyaristet hvidkål m. bacon

150 g. bacon
700 g. hvidkål
3 spsk. soya

  • Hak hvidkålen i strimler – f.eks. i en foodprocessor
  • Bacon skæres i små strimler (bacon i tern kan også bruges)
  • Varm panden godt op og steg baconen – til den ikke længere er rå – pas på det ikke får for meget
  • Tilsæt kålen og steg den til den bliver brun – hvis panden bliver for tør, så hæld en klat smør på!
  • Tilsæt soya og vend kålen godt

Leave a Reply