Hørfrøbrødet: Ny version med hele frø

horfrobrod02


Har du været læser på bloggen længe, er du nok helt med på, hvor vild jeg er med dette skønne nøddefrie hørfrøbrød, der tilmed er lav på kcal… Jeg anbefaler det hver gang der er en opskrift, der kan spises med brød. Og jeg har bagt det ufatteligt mange gange!

Desværre har der været meget tvivl om hvorvidt det var smart at blende hørfrøene.
Det er tvetydigt hvad man har kunne læse på nettet, og derfor har jeg ikke haft kvaler ved at gøre dette. Men så skete det, at min stavblender nægtede at være behjælpelig med frø-kværningen, og så var der jo straks krise. Derfor forsøgte jeg mig med en version med hele hørfrø – den var ikke helt tilfredsstillende, så jeg tilpassede opskriften, og nu dur den!

Så til dem, der ikke orker/gider/vil kværne hørfrøene er der godt nyt: Den hurtige verison tager max 45 minutter fra start til slut, hvoraf der bruges 35 minutter på bagning samt tid på at finde ingredienserne frem!

Easy Easy!

Så har du planer om at stille an med et koldt bord til julefrokosten? Så er hørfrøbrødet her et must!


horfrobrod02Hørfrøbrød m. hele hørfrø

150 g. græsk yoghurt
3 æg
240 g. hele hørfrø
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
1 spsk. FiberHusk

  • Græsk yoghurt, æg og hørfrø piskes sammen med elpiskeren
  • Tilsæt salt, bagepulver og FiberHusk i blandingen og rør dejen jævn
  • Hæld dejen i en brødform beklædt med bagepapir
  • Bages i en forvarmet ovn ved 180º (varmluft) i ca. 40 minutter
  • Tag brødet ud af ovnen og lad nedkøle på en rist

horfrobrod01

horfrobrod03

Leave a Reply