Coleslaw




Jeg er altså ikke gået helt fra forstanden! Jeg ved faktisk godt at det stadig er vinter, koldt, gråt og til tider snevejr! Men er det ikke netop i denne kolde vintertid, at vi har brug for at blive mindet om sommerens lune ynde? Om varme nætter og grillaftener med det hele?

Jeg har vidst skrevet det før, men hjemme hos os grilles der året rundt! Og nogle dage er det bare en pølse og/eller gode ben med salat – selvom det måske ikke hører sig årstiden til! Men det er jo glæden ved en gasgrill! Så kan der grilles i alt slags vejr!

Coleslaw er det ultimative tilbehør og kan spises til ALT! – Steg, pølser, bøf, burger – you name it!

Colaslaw dressingen kan laves på rigtig mange måder… Jeg kan rigtig godt lide smagen af den færdige, man kan købe i Rema, men der er både sukker og alle mulige andre spændende sager i også – nej så hellere lave den fra bunden! Men det var den smag jeg gik efter, og jeg synes egentligt, at jeg ramte ganske godt..
But you can be the judge to that!?


Coleslaw

1 lille hvidkål (800 g.)
3 mellemstore gulerødder (200 g.)

150 g. græsk yoghurt
2 spsk. mayonaise (ca. 20 g.)
1½ tsk. dijon sennep
2 spsk. hvidvinseddike
¾ spsk sukrin gold
salt og peber

  • Hvidkålen skylles og snittes fint
    Brug evt. en foodprocessor – det er meget nemmere.
  • Gullerødderne skrælles og rives ligeledes fint
    Igen – gerne i en foodprocessor
  • Fordel grøntsagerne i en stor skål – gerne med låg til!
  • Græsk yoghurt, mayonaise, sennep, hvidvineddike og sukrin gold røres sammen i en skål
  • Smag til med salt og peber (¼-½ tsk. fuld af hver)
  • Bland dressingen sammen med grøntsagerne og lad den gerne trække i 30-60 minutter inden servering.
  • Kan med fordel også tilberedes dagen inden servering

OBS: Dette er en stor portion coleslaw!

Leave a Reply