Spicy butternut chicken ‘n’ cury

butternut-chicken01




Halloween og efterår handler ikke kun om kulde og uhygge, men i særdeleshed også om græskar.

Butikkerne bugner af alverdens forskellige græskar, og skønt det ser spændende ud, er der ikke meget inspiration at hente, når man står med de sjove grøntsager i hånden. De burde hyre mig, til at komme med ideer.

Heldigvis er problemet ikke større, end at man bare kan gå på nettet! Og der er tilgengæld massere af inspiration at hente. Og nu du har forvildet dig ind på min blog, skal du selvfølgelig vide, at du kan nemt finde alle min opskrifter med enten hokkaiode græskar eller butternut squash ved at trykke på linksene her:
Madfidusens samlede hokkaido-opskrifter
Madfidusens samlede opskrifter med butternut squash

Mit favorit græskar er nok butternut squashen, der har en lidt nøddeagtig smag.
Den fungerer super godt som pasta-erstatnning eller som “pizzabund” og er generelt et hit i det salte køkken.

Butternut squashen stiftede jeg først bekendtskab med sidste år, og det blev ikke til ret mange nye opskrifter. Men i år har jeg en masse gode ideer, og den første er en krydret en af slagsen.

Kæresten kaldte denne ret, for den bedste sammenkogte-kyllinge-ret jeg nogensinde har lavet.
Og det er altså store ord, af hr. skeptisk i hjørnet!


butternut-chicken01Spicy butternut chicken ‘n’ curry

½ butternut squash (ca. 300 g.)
2 løg
2 spsk. olie
2 tsk. karry
2-3 tsk rød karrypasta
½ porre
450 g. kylling
1 tsk. fintrevet ingefær
2 dl. vand
1½ dl. kokosmælk

  • Start med at halvvere dit butternut squash og bag det i ovnen ved 200º i ca. 40 minutter
    Dette kan med fordel gøres dagen inden, eller hvis du foodprepper først på ugen.
  • Alle ingredienser klargøres
    • Løgene pilles og snittes i små tern
    • Porren skylles og skæres i halve ringe
    • Kyllingen skæres i mundrette bidder
    • Ingefæren skrælles og rives på den fine side af rivejernet *
  • Wok’en varmes op på højeste blus
  • Tilsæt olien og steg løgene heri.
  • Når løgene bliver bløde tilsættes karry’en (jeg bruger 1 tsk hot karry + 1 tsk ostindisk karry)
  • Når karry’en er brændt af tilsættes kylling og rød karrypasta
  • Skru lidt ned for temperaturen mens kyllingen steger
  • Når kyllingen er klar, tilsættes porre og ingefær
  • Steg i ca. 5 minutter
  • Tag dit butternut squash og udhul den med en ske
    Mos det gerne en smule med bagsiden af skeen, så det bliver lidt puré-agtigt
  • Hæld det i kyllingeblandingen og rør godt rundt
  • Tilsæt vand og kokosmælk
  • Sæt låget på og lad retten koge i 15-20 minutter

*Opbevar resten af den revede ingefær i fryseren.

Serveres med kolde blomkålsris (revet blomkål) eller den lune version (klik for opskrift)
Top evt. med lidt frisk basilikum og cashewnødder

 

butternut-chicken03

butternut-chicken02

Leave a Reply