Lilla kyllingfad m. spidskål og ostesovs

kylling-i-fad-03


Efter en uge i Polen og en jul med lidt for mange søde sager, bliver det godt med en normal hverdag igen. Januar står (som altid) i grøntsagernes tegn og der er blevet fyldt godt op på lageret.

Der er mange ideer på tegnebrættet, og jeg glæder mig til at bruge lidt mere tid i køkkenet, end jeg ellers har haft overskud til.

Vi starter 2017 med en farverig, vitaminrig, sammenkogt ret fuld af kylling og lækre grøntsager. Er det ikke til at opdrive den lilla spidskål kan man med fordel bruge helt almindelig, hvid spidskål. Retten får blot en anden farve, men smagen bliver der ikke ændret gevaldigt på.

Er man ikke så pjattet med osten, kan man i stedet prøve denne skønne kokoskylling på en bund af hvidkål m. spinat/flødesovs. Den er også et hit herhjemme, og er blevet serveret mange, mange, gange i årenes løb.


kylling-i-fad-03Lilla kyllingfad m. spidskål og ostesovs

Denne ret består af tre dele: Kyllingen, grøntsagerne og sovsen

400 g. kyllingebryst
salt, peber

350 g. lilla spidskål
100 g. champignon
100 g. rosenkål
1 ds kidney bønner
150 g. løse majs

1 dl. vand
200 g. flødeost
100 g. gouda
3 spsk. salsa

Kyllingen

  • Skær kyllingen ud i mundrette stykker
  • Hæld vand i panden (så bunden er dækket)
  • Steg/kog kyllingen til der ikke er mere vand på panden
  • Krydr m. salt og peber

Grøntsagerne

  • Spidskålen snittes i grove stykker
  • Champignon skæres i tynde skiver
  • Skær bunden af rosenkålen og del den i kvarte
  • Åben dåserne med bønner og majs
  • Rist evt champignon og rosenkål hurtigt på panden – kan undlades
  • Alle grøntsager blandes i et ildfast fad

Sovsen

  • Gouda’en rives på den fine side af rivejernet
  • I en lille gryde blandes vand, flødeost, revet gouda og salsa
  • Tænd blusset på svag-medium varme og rør rundt til osten er smeltet
  • Hæld kyllingen i sovsen og fordel over grøntsagerne
  • Bland retten godt sammen og sæt den i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i ca. 25 miutter

 

kylling-i-fad-01 kylling-i-fad-02 kylling-i-fad-03 kylling-i-fad-04

Leave a Reply