Projekt “tøm fryseren” – Frokost Pizza




Egentligt havde jeg egentligt lavet 6 blomkåls-pandekager, som skulle bruges til wraps i madpakken, men da kæresten kom hjem sagde han at det lignede pizzabunde. Jamen hvorfor ikke?
– Frokost Pizza it is!

Men, men, men – det havde jeg jo ikke købt ind til, så vi måtte ind på de bagerste hylder og hive det frem af gemmerne vi nu kunne. Så helt sundt fyld blev det ikke til, men hvad – mon ikke det går alligevel? 🙂 Heldigvis er køleskabet lige blevet fyldt om med lækre grøntsager, så helt skidt stod det altså ikke til.

Resultatet blev såmænd også ganske lækkert og så er det jo en opskrift som min ikke-oste-spisende-fader også kan være med på! (så længe man altså ikke selv putter ost på toppen!)

Here goes


Frokost Pizza (af blomkål) Blomkålspizza frokost
(6 stk)

1 blomkål
2 æg
2 spsk psyllium-loppefrøskaller (fra HUSK)
1 tsk salt

  • Riv blomkålen helt fin (f.eks. i foodprocessor)
  • Hæld kålen over i en stor skål og tilsæt æg og salt, rør godt
  • Når kålmassen hænger sammen tilsættes psyllium-frøskaller
  • Lad hvile i 10 minutters tid
  • Hæld 1½ grydeskefyld blomkålsmasse ud på en bradepande (dækket med bagepapir)
  • Tryk dejen flad (og rund) f.eks. med en dejskraber.
  • Der kan ca. være to bunde pr. bageplade (opskriften giver ca. 6 stk)
  • Bages i ovnen ved 180º i ca. 20 minutter (til kanten er gylden)
  • Lad nedkøle og løsn forsigtigt med en paletkniv inden fyldet hældes på
  • Smør tomat sauce på bunden og drys med ost
  • Herefter hældes fyld på efter ønske

Idag blev det til: “tøm-fryseren”, med lidt skinke strimler, røde pølser, bacon tern og frisk grønt i form af champignon, peberfrugt og løg

  • Når fyldet er smidt på bages pizzaen i ovnen i 15 min på 225º

Velbekomme!

Tip: Brug nogle af bundende som blomkålswraps.

Leave a Reply