Sommerfromage m. jordbær og citron

Sommerfromage01




Svigermor svingede lige forbi med halvandet kilo jordbær i sidste uge! Så skulle der selvfølgelig guffes jordbær…
Nogle kom i fryseren og andre kom direkte i munden, men de sidste blev brugt til at lave denne skønne sommerfromage af hhv. jordbær- og citronfromage!
Hold nu op det var godt…! ?

Ideen til denne dessert kom egentligt ret tilfældigt dumpende. Jeg havde lige fået en masse jordbær, jeg bare måtte lave noget lækkert af, og så lå der nogle citroner i køleskabet, som helst skulle bruges snart.. Og vupti.. Jeg havde allerede besluttet mig for at lave citronfromagen, og så var der jo bare to desserter i stedet for én!

Det eneste minus, der er ved denne skønne sommerdessert er dog, at den er en lille smule tidskrævende, og man kan derfor ikke bare spise den lige nu og her, hvis man får et akut dessert behov! Men hvis man planlægger at servere den om et par timer, så er den helt perfekt. Sagen er jo den, at man bliver nødt til at vente på at fromagerne er stivnet, og hvis man anretter den som jeg har gjort, så tager det altså lidt tid.
Hvis man gerne vil spare lidt tid kan man selvfølgelig lave desserten lidt mindre og i tyndere lag. Så går stivnings-processen da en smule hurtigere!

Når det så er sagt, så er sommerfromagen her hele ventetiden værd… Kombinationen af surt og sødt er lige i skabet, og ja… Den er bare mega god! Selv kæresten var svært tilfreds, og hans smagsløg er ellers ikke altid helt enige med mine!


Sommerfromage01Sommer dessert af citron- og jordbærfromage
(4-6 personer)

Denne opskrift består af to dele: Citronfromage og jordbærfromage

Citronfromage
5 bl. husblas
4 æg*
2 spsk. sødning – enten sukrin eller stevia
1 tsk. reven citronskal
Saften fra 1 citron – svarende til ca. ¾ dl.
¼ l. piskefløde

*Jeg bruger almindelige æg, når det kun er os selv, men hvis vi får gæster bruger jeg pasteurisere deæg

  • Æggene deles i blommer og hvider
  • Hviderne piskes helt stive
  • Æggeblommer og sødning piskes til en luftig æggesnaps
  • Citronen skylles og skrællen rives på den fine side af rivejernet
  • Bland citronskallen og den pressede citronsaft i æggesnapsen
  • De stive æggehvider vendes forsigtigt i blandingen
  • Fløden piskes stiv og vendes ligeledes heri
  • Husblasen knuges fri for vand og sættes over et vandbad
  • Når husblasen er smeltet hældes denne i citronfromagen i en lind stråle.
  • Rør godt rundt, mens husblassen fordeles
  • Find fire/seks glas og stil på skrå – f.eks. i en æggebakke
  • Fordel citronfromagen heri, så det ligger skråt i glasset
  • Stil på køl i mindst to timer inden du laver jordbærfromagen

Jordbærfromage
500 g. jordbær
2 spsk vand
evt lidt sødning
5 bl. Husblas
200 g. Græsk yoghurt
1½ dl. fløde

  • Læg husblasen i en skål med vand
  • Jordbær, vand og evt. sødning puttes i en gryde
  • Tænd for blusset og giv jordbærene et opkog
  • Lad småsimre i 5-10 minutter
  • Tag gryden af varmen
  • Brug stavblanderen til er blende jordbærene til pure
  • Husblasen knuges fri for vand og røres i jordbærblandingen
  • Når den er opløst tilsættes den græske yoghurt lidt ad gangen
  • Fløden piskes stiv og vendes forsigtigt i blandingen
  • Tag glasset med citronfromage ud af køleskabet og fordel jordbærfromagen ovenpå
  • Stil glasset på køl i yderligere to timer

Serveres med friske jordbær og kakaonips på toppen

Velbekomme!

Sommerfromage03

Sommerfromage02

Leave a Reply