Sød-kartoffel-hash-brown-vaffel

SweetP-waffle03




Til en ægte english breakfast, hører der gerne en portion hash browns til.
Og lad os bare slå fast, at hash browns ikke er hash kager, men derimod en lækker kartoffelpandekage/frikadelle-ting! 😉

Hvis det dur med kartofler, så dur det vel også med søde kartofler?
Det må vel komme an på en prøve, så i køkkenet med mig og trylle-trylle! Jep! Det spiller max..!  Jeg har tilmed taget den skridtet videre, og puttet dejen i vaffeljernet! Og hold nu ferie hvor var det bare lækkert!

Jeg er kæmpe fan!

Jeg tænker ikke umiddelbart at vaflerne er forbeholdt morgenbordet, men de kan sagtens gnaskes op ad dagen også! Måkse med lidt salsa? Uhmm…


SweetP-waffle01Sød-kartoffel-hash-brown-vaffel
(6 stk.)

200 g. revet sød kartoffel
50 g. revet løg
2 æg
1 spsk. fintrevet parmesan ost
1 tsk. Fiberhusk
½ tsk. salt, peber og oregano

  • Den søde kartoffel skrælles og rives på den grove side af rivejernet
  • Løget pilles og rives ligeledes på den grove side af rivejernet
  • Løg og sød kartoffel hældes i en skål sammen med de udslåede æg
  • Rør blandingen godt sammen, til “dejen” er jævn
  • Tilsæt parmesan, fiberhsk og krydderier
  • Lad dejen hvile, mens vaffeljernet varmer op
  • Put lidt fedtstof på pladerne
  • Når vaffeljernet er varmt, lægges én spsk. kartoffelmasse midt på pladen
  • Luk vaffeljernet og vent til det lyser grønt igen
    Hvis du ikke har en lys funktion vil jeg give vaflen et par minutter i første omgang. Sidder dejen fast, skal den have lidt mere
  • Gentag til der ikke er mere kartffeldej

Serveringsforslag: Servér hash brown vaflerne som en del af et brunchbord, med f.eks. scrambled eggs, kalkun bacon og baked beans!

SweetP-waffle02 SweetP-waffle03

Leave a Reply