Vaffelburger m. kylling og bacon-løgringe

Onion waffle03




Løgvafler siger du? Hvad kan man da bruge sådan nogle til?

Det åbenlyse svar må være: “Til at spise!!”
Men løgvaflerne skal ikke bare krølles sammen og guffes – nej de kan faktisk anvendes på ufatteligt mange måder! Klassikkeren herhjemme er selvfølgelig at bruge vaflerne som brøderstatning, med f.eks. højtbelagt pålæg, som i indlægget her, men vi stopper ikke der!

Har du nogensinde overvejet at bruge vafler i stedet for burgerboller?
De her løgvafler er perfekte til formålet! Og det bedste er, at du kan lave en ordentlig stak vafler, gemme dem i fryseren og så behøver du ikke at stå og bage burgerboller, når du får lyst til noget junk!

I anledning af at vi havde tændt op i grillen, blev denne løg-vaffel-burger lavet med grillet kylling og bacon løgringe! En super lækker kombination, som helt sikkert kommer på bordet igen!


Vaffelburger m. kylling og bacon-løgringe
(1 stk.)

2 stk. løgvafler
100 g. kyllingefilet
salt, peber og lidt olie
2 stk. barbecuemarinerede løgringe
1 salatblad
5 skiver agurk
½ tomat
ketchup og mayo

  • Vaflerne laves eller tages op af fryseren
  • Kyllingen skæres i mindre stykker (du kan også bruge inderfilet), pensles med olie og drysses med lidt salt og peber
  • Læg kyllinge stykkerne på grillen og vent til de er færdige
  • Burgeren samles med salat i bunden, kylling, løgringe, agurk og tomat i toppen
  • Sæt evt. et grillspyd i midten, så fyldet ikke vælter

Bon appetit!

Onion waffle01

Onion waffle03

Leave a Reply