Broccolisalat m. bacon og ristede solsikkefrø

Broccolisalat02




Jeg har lokket broccoli i kæresten – og det siger altså ikke så lidt. Han kan nemlig ikke fordrage den grønne sag, så derfor får jeg kun broccoli når vi spiser hos andre!

Jeg forsøgte engang at bage broccoliboller, og siden da har den arme mand været traumatiseret.
Det var der heldigvis råd for – og det råd hedder bacon!

Tænk sig, hvad man ikke kan lokke i folk, så længe der er bacon i. F.eks. er rosenkålene med bacon også voldsomt populære i vores hjem!

Før var jeg tit kræsen og deprimeret – så prøvede jeg bacon! Nu har jeg det meget bedre.. Tak for hjælpen bacon!
Indrømmet – jeg elsker “Terkel i knibe” .. Nøøøj den har spillet på repeat i både hus og bil…
Meeen der er nu grænser for bacon vanvidet! Ikke noget body scrub til mig!

Men tilbage til broccolisalaten.


Broccolisalat01Broccolisalat m. bacon og ristede solsikkekerner

Denne opskrift består af to dele: salaten og dressingen

Dressingen

150 g. skyr eller græsk yoghurt
2 tsk. hvidvinseddike
1 tsk. sukrin gold

  • Ingredienserne røres sammen i en skål
  • Stil dressingen på køl i 1 times tid, mens salaten blandes

Salaten

600 g. broccoli, renset vægt
100 g. Bacon
1 mellemstort rødløg (ca. 70 g.)
½ dl. ristede solsikkekerner

  • Solsikkekernerne hældes på en tør, slip-let-pande.
  • Skru op på fuld blus
  • Når kernerne begynder at “hoppe” skrues der ned for varmen og strøes med en smule groft salt
  • Rør godt rundt på panden et par minutter
  • Tag kernerne af panden
  • Bacon klippes i små stykker og steges på den varme pande
  • Når baconen er færdig stegt, lægges den til afdrypning lånet stykke køkkenrulle
  • Rødløget pilles og hakkes i små tern
  • Broccolien deles i små buketter
  • Broccoli og løg blandes sammen i en skål
  • Dressingen hældes over
  • Bland salaten godt sammen
  • Drys bacon og solsikkekerner på toppen inden servering

Velbekomme!

Serveringsforslag: Broccolisalaten er ideel til grillaftenen. Derudover står den godt sammen med laks og kylling. Prø f.eks. ovnbagt laks, hasselback kylling m. flødeost og jalapeños eller pikant kylling i baconsvøb.

Broccolisalat03

Broccolisalat02

Leave a Reply