Squash-vafler




Jeg får altid lidt ondt i maven, når jeg tester nye vaffelopskrifter!
Jeg kan næsten ikke overskue, hvis jeg får lavet noget juks, der klistrer fast i jernet og kræver timevis af rengøring!

I dag kunne jeg slet ikke få armene ned over hovedet igen! Det lykkedes ikke bare at lave nogle delikate vafler, der smager himmelsk, men vaffeljernet skal blot tørres over med en fugtig klud, da vaflerne slap med det samme! OG – det væltede ikke udover kanterne med dej.. Jubiii… Jeg er henrykt..

I dag postes der stakkevis af vaffelopskrifter ude i blogland, da det jo er international vaffeldag. Jeg har allerede delt tre salte vafler i indlægget her, med en helt ny opskrift skal I altså også have med på vejen.

Hvorfor skal I så vælge min vaffelopskrift over alle de andre?
Det ved jeg heller ikke om I skal – jeg synes I skal teste dem alle sammen og spises vafler hele dagen!

Pjat til side! I skal vælge de her squshvafler, hvis I mangler noget lækkert til madpakken, til frokostbordet, til brunch – ja faktisk alle stedet hvor man kunne bruge brød! De har vafler er nemlig hverken sprøde eller tørre, men dejligt bløde, som en skive brød fra bageren!


Squashvaffel01Squash vafler
(4 stk. belgiske vafler)

2 æg
1 squash (ca. 200 g.)
50 g. græsk yoghurt
skrabet spsk. Fiberhusk
2 spsk. pofiber
½ spsk. chiafrø
1 tsk. æblecidereddike
et lille drys salt, peber og spidskommen

  • Slå æggene ud i en skål og pisk godt med håndmikseren
  • Squashen rives på den grove side af rivejernet og hældes i æggemassen
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk godt
  • Lad dejen hvile, mens vaffeljernet varmer op
  • Når vaffeljernet er varmt, smøres fedtstoffet udover pladerne
  • Fordel ca. halvdelen af dejen (alt efter hvilket jern du bruger selvfølgelig) på pladerne og luk
    Ikke noget med at smugkigge – vent til vaflerne er færdige
  • Når vaflerne er færdige tages de forsigtigt ud af maskinen
  • Gentag med resten af dejen

Tip: Jeg fordelte dejen i vaffeljerne – helt ud til kanterne, i stedet for at lægge en stor klump på midten!

Serveringsforslag: Jeg brugte vaflerne som brøderstatning og toppede dem med pålæg.
Først lidt ruccola (evt. lidt dressing), en kvart avocado samt lidt pålæg fra Tulip. Derudover kom der er drys friskkværnet salt og peber på toppen.
Prøv også de læker squashvafler m. brunchtopping

Opbevaring: Vaflerne kan enten fryses ned, eller opbevares et par dage i køleskabet i en lukket pose

Velbekomme!

Squashvaffel03

Squashvaffel04

Leave a Reply