Grønne frikadeller m. spinat




Nogle ting kan og bør man ikke eksperimentere med, hvis I spørger min kæreste. Det kunne f.eks. være frikadellerne! Frikadeller er hellige og bør ikke ødelægges med diverse eksperimenter..

Jeg havde det selv på samme måde da jeg var lille. Min mor forsøgte ofte at narre grøntsager i os, ved at rive dem i farsen! Der kunne f.eks. sagtens snige sig lidt rødbeder i frikadellefarsen, men os snød hun altså ikke..! Hvem gør sådan noget?
– Ja det gør jeg så åbenbart også selv! Men jeg forsøger altså virkelig ikke at narre nogen, og er meget ærlig omkring frikadelle-eksperimenter…!

Alligevel føler jeg mig da en lille smule hyklerisk, når nu jeg forsøger at overtale jer til at prøve disse grønne dunser Men de er altså helt vildt gode! – Selv min skeptiske kæreste synes de var gode, og spiste altså mere end én til aftensmaden!

Jeg havde ellers linet op med en lang række tiltalende navne til dellerne, for at overtale ham til at spise dem, men de blev faktisk slet ikke nødvendige, for der skulle slet ingen overtalelse til… I skal nu ikke snydes for mine påhit – det kan jo være at I får brug for at overtale resten af familien!

  • Hulk frikadeller
  • Skipper Skræk frikadeller
  • Shrek frikadeller
  • Gift-dunser

Har du flere navne til de grønne frikadeller? Så smid en kommentar længere nede ↓


Spinat-dellerSpinat frikadeller

150 g. frisk spinat
100 g. hytteost
1 mellemstort løg (ca. 70 g.)
450 g. svinefars
stor spsk. psyllium frøskaller
2 tsk. salt og peber

Fedtstof til stegning – jeg bruger smør

  • Spinaten skylles under den kolde hane
  • Knug vandet helt ud af bladene og put dem i en skål sammen med hytteosten og løget og blend med stavblenderen.
  • Når massen er jævn tilsættes de øvrige ingredienser
  • Rør godt til farsen er jævn og lad den hvile mens panden varmer op og fedtstoffet smelter
  • Form frikadellerne med en ske og placér dem på panden
  • Frikadellerne steges ved svag-medium varme i 20-25 minutter – husk at vende frikadellerne  undervejs

Serveres med en lækker salat (f.eks. den skønne spidskålsalat m. mango) eller på en skive hørfrøbrød.

Spinat-deller

6 Comments

Leave a Reply