Greenie m. avocado, banan, edame bønner, fennikel og persille




Det er forår, fuglene kvidrer, grøntsagerne spirrer og solen titter så skønt frem fra sit hi.

Det er tid til at lægge vinterens sygdomme bag sig og bevæge sig mod varmere tider! Så hvorfor ikke booste imunforsvaret med en lækker, grøn smoothie, sprængfyldt med vitaminer?

Jeg har halvhjertet kastet mig ud i mit første forsøg på at drikke grøntsager. Halvhjertet, fordi jeg synes det krævede en del mod og overtalelse at kaste mig ud i projektet! Og halvhjertet, fordi jeg ikke turde gå all-in på grøntsagerne, og derfor tilføjede en banan! Lidt sødme skal der altså til! Næste gang er jeg nok ikke helt så skeptisk, og tør med garanti gøre brug af endnu flere grøntsager!

Hvorfor er greenien så på bloggen?
Det er den fordi, jeg med garanteret ikke er den eneste, der står og overvejer “skal – skal ikke” og så er denne version en super god begynder greenie!
Jeg lokkede faktisk kæresten til at smage, og hans kommentar var at “det kunne faktisk godt drikkes” – ja ja, han er vel en mand, men der blev ikke rynket på næsen, så det tager jeg som et godt tegn!

Derfor er denne grøn smoothie sund for dig og din krop:

  • Avocado indeholder en masser af sunde omega-3-fedtsyrer, kalium og er rig på  A-, B-, C- og E-vitaminer
  • Bananer indeholder C-vitamin, B6-vitamin og kalium samt et stort indhold af kostfibre.
  • Edamame bønner indeholder en komplet aminosyre-profil, og er en god kilde til jern, zink, calcium, B- og E-vitaminer
  • Fennikel er rig på A-, B- og C-vitaminer samt kostfibre, natrium, jern, zink og æteriske olier.
  • Persille indeholder A-, B-, E-, C- og K-vitaminer, samt mineralerne kalium, calcium og jern

Øv! “Jeg har ingen blender” tænker du måske, “Så kan jeg ikke lave en greenie
Tøv ikke – det har jeg faktisk heller ikke! Men en stavblender er min redning, gang på gang!
Og så er der vidst heller ikke flere undskyldninger!


Greenie

Greenie/Grøn smoothie

1 banan
½ avocado
5 g. frisk persille
5 g. fennikel (knolden)
1 dl. mælk*
¼ tsk vaniljepulver

*Jeg bruger komælk, men kan man ikke tåle dette, kan mandelmælk evt. bruges som erstatning

  • Bananen skrælles
  • Avocadoen halveres og udhules
  • Persille og fennikel hakkes
  • Hæld frugt og grønt i en skål sammen med mælk og vanilje
  • Blend godt, til drikken er jævn
  • Fordel smoothien i det ønskede glas
  • Nydes med sugerør!

Leave a Reply