Bidt af en gal choko-mus: Chokolademousse m. Avocado

Så blev jeg igen bidt af en gal chokolade mus!

Jeg bryder mig fortsat ikke om chokolade, men indimellem, så får jeg alligevel lyst til chokolademousse! Sådan en dejlig fast masse med chokoladestykker i – massere af chokoladestykker! Uhm… Det er bare guf! Og det er endnu bedre, når man kan smovse med næsten god samvittighed!

Denne gang forsøgte jeg mig med en version med avocado i – og det var bestemt ikke dårligt! Serveret med friske jordbær – så bliver det jo næsten ikke bedre!

Ta’ det fra en, som ikke kan lide chokolade – og slet ikke mørk chokolade! Den her smager fantastisk (og af chokolade)!


Avochoko-mousse Avochoko Mousse
(2 personer)

1 stk Avocado
4 spsk Skyr
2,5 tsk ren Kakaopluver
60 g. mørk Chokolade (70%)
2 stk Dadler

  • Avocadoen skrælles og puttes i en skål
  • Tilsæt skyr og kakaopulver
  • Chokoladen knækkes i små stykker og hældes i skålen
  • Stenene tages ud af dadlerne – disse hældes også i blandingen
  • Når alle ingredienserne er i skålen, blendes de med stavblenderen
  • Når massen er jævn fordeles moussen i skåle/glas
  • Sættes i køleskabet (min. 30 minutter) inden servering
  • Serveres med friske jordbær

Tip: Prøv også min chokolademousse, lavet med bananer og appelsinsaft eller den klassiske med fløde, æg og appelsin!

Leave a Reply